Politiet i Qeqertarsuaq

Så må det vidst være min tur til at fortælle lidt om hverdagen hos politiet i Qeqertarsuaq. Politiet her er normeret med 2 politifolk, hvoraf den ene var grønlænder og en kontordame på halv tid. Det vidste jeg godt , da jeg sagde ja til at fungere som stationsleder i min assistanceperiode på 7½ md.
Inden jeg nåede helt herop, var den grønlandske kollega udskiftet med en dansker, der havde været her i 2 mdr. Den faste kontordame havde sagt op, og der var kun l ansøger til jobbet.
Vi skulle derfor starte helt fra bunden med at lære sagsgangene, og det tager rigtig lang tid, når der ikke er en person, man lige kan spørge om ” hvordan man plejer at gøre det”.
Ansøgeren til kontorjobbet var dobbeltsproget, men uden nogen form for kontorerfaring. Jeg klagede min nød til PM i Nuuk især over, at ingen her kunne tale grønlandsk. Det var uholdbart. Enden af snakken blev, at jeg skulle ansætte den dobbeltsprogede . En kontordame fra nabodistriktet ville komme for at lære hende det helt elementære. Jeg kunne komme ind til Jakobshavn 1 uge, for at se, hvordan sagsgangene der laves.
Jeg fløj til Jakobshavn og var der en uge, hvor jeg lærte rigtig meget. Den sidste lørdag havde vi forsøg på manddrab på Diskoøen. Personen skulle tilbageholdes ” varetægtsfængsles”, og det skulle ske ved dommeren i Jakobshavn. Derfor mødte jeg op i kredsretten der, medens den tilbageholdte sad ved kollegaen på Diskoøen med telefonforbindelse til retten. Han blev tilbageholdt i 2o dage, og det betød så, at vi udover meget at lave med sagen også havde en pensionær på fuld kost i detentionen.
Inden jeg nåede hjem til Disko øen om mandagen, skød den grønlandske kollega i Christianshåb mod en drabsmand der. Da han var alene i Christianshåb fløj 6 mand fra Jakobshavn til Christianshåb . De 2 for at tage den sårede gerningsmand med retur, medens den ene skulle passe byen medens de 3 øvrige skulle undersøge, hvad der egentlig var sket. Imedens skulle jeg så assistere den eneste tilbageværende politimand i Jakobshavn.
Jeg nåede hjem om mandagen og siden har vi haft travlt – dels med at gøre sagen færdig – dels med at passe butikken. Vi har jo i sagens natur hjemmevagt hver anden dag og hver anden weekend fra vi går hjem kl. 16 til næste morgen. Heldigvis er det sjældent, at nogen ringer på vagterne.
Nu går arbejdet meget lettere. Den tilbageholdte skal for dommeren på fredag, og han kan nok imødese en længere straf. Næste mandag har vi bestilt billetter, så han kan fortsætte afsoningen i en anstalt ” fængsel” i Jakobshavn.
Så lysner hverdagen lidt, til det næste sker.
Hverdagen er broget og mangfoldig med megen statistik, da politiet her i Grønland skal sammenlægges lidt på samme måde, som det er sket i Danmark. Jeg er heldigvis væk, når det skal løbe af stablen l. jan. 2010, for det kommer sikkert heller ikke til at gå stille af her i Grønland.
Det er rigtig dejligt at bo på selve politistationen især nu, hvor vi har en indsat , der skal tilses på alle tider af døgnet.
Der er stort set ingen ulemper forbundet med at bo så tæt på arbejdet. Det skulle da lige være, at jeg får for lidt motion på vej til arbejdet. Det kompenserer jeg så for, når jeg har fri.