Arktisk Station har en helt fantastisk placering uden for byen med frit udsyn til 
Diskobugten - isbjergene.
Stationen blev oprettet i 1903 som en naturvidenskabelig forsøgsstation og placeringen her på Disko øen er ikke tilfældig.
Her er en helt unik undergrund - termisk på visse steder med varme kilder – vulkanske basaltfjelde og en fauna, som er ganske unik for arktiske egne.
Samtidig rummer havet hvaler – isbjerge, som gør stedet ganske velegnet til videnskabelig forskning. Dette havde grundlæggerne Porsild og hustru set som et unikt sted for videnskabelige arktisk forskning.
Arktisk Station er i 1953 overtaget af Københavns Universitet og drives fortsat som en base for videnskabelig forskning.
Der er ansat en leder af stedet, og stationen kan rumme op til 26 forskere/studerende af gangen. Lederen er ansat for en periode på 4 år , og der veksles bevidst mellem ledere, der har botanik og biologi som speciale.
Der er netop ankommet nye phd stipendiater, og i fredags den 14/2 blev vi inviteret ud på stationen for at høre, hvad man der p.t. særligt undersøger.
Stedets leder p.t. er havbiolog og forsker i Grønlandshvalen. Hun havde bl.a. optaget lyd fra Grønlandshvalen og kunne fortælle, at de sang en forskellig sang for hvert år. Hun havde lydprøver for de sidste 4 år og man kunne tydeligt høre forskellene fra år til år.
En person, der mestrede det at mærke hvalerne med gps sendere fortalte om, hvordan han gjorde, og hvilke konklusioner de kunne drage af de indsamlede data.
2 piger forskede i vandlopper og præsenterede 3 forskellige arter, som lever her i de arktiske egne. De viste, hvordan de blev udklækket med en fedtbeholdning på 6o % af kropsvægen for at de ikke skulle sulte ihjel, inden de selv kunne tage næring af plankton fra havet. De lavede forsøg for at konstatere, hvor stor forbrændingen blev, hvis temperaturen steg.
Vi så billeder af og hørte om narhvaler og forskningen omkring den måde de afgav lyde på. Af tonearten kunne man bestemme dyrets størrelse og forskningen konkludere, at de afgav lyden via reflektorer, der afhængig af dyrets størrelse var placeret i forskellig afstand.
Vi så eksempler på, hvordan hvaler under fangst af bl.a. ammassatter lavede luftbobler i vandet rundt omkring en ammassat flok, således at de samlede sig, så hvalen blot kunne åbne gabet og få hele flokken ned i bugen på l gang.
En helt igennem ganske spændende aften.
Diskobugten - isbjergene.Stationen blev oprettet i 1903 som en naturvidenskabelig forsøgsstation og placeringen her på Disko øen er ikke tilfældig.
Her er en helt unik undergrund - termisk på visse steder med varme kilder – vulkanske basaltfjelde og en fauna, som er ganske unik for arktiske egne.
Samtidig rummer havet hvaler – isbjerge, som gør stedet ganske velegnet til videnskabelig forskning. Dette havde grundlæggerne Porsild og hustru set som et unikt sted for videnskabelige arktisk forskning.
Arktisk Station er i 1953 overtaget af Københavns Universitet og drives fortsat som en base for videnskabelig forskning.
Der er ansat en leder af stedet, og stationen kan rumme op til 26 forskere/studerende af gangen. Lederen er ansat for en periode på 4 år , og der veksles bevidst mellem ledere, der har botanik og biologi som speciale.
Der er netop ankommet nye phd stipendiater, og i fredags den 14/2 blev vi inviteret ud på stationen for at høre, hvad man der p.t. særligt undersøger.
Stedets leder p.t. er havbiolog og forsker i Grønlandshvalen. Hun havde bl.a. optaget lyd fra Grønlandshvalen og kunne fortælle, at de sang en forskellig sang for hvert år. Hun havde lydprøver for de sidste 4 år og man kunne tydeligt høre forskellene fra år til år.
En person, der mestrede det at mærke hvalerne med gps sendere fortalte om, hvordan han gjorde, og hvilke konklusioner de kunne drage af de indsamlede data.
2 piger forskede i vandlopper og præsenterede 3 forskellige arter, som lever her i de arktiske egne. De viste, hvordan de blev udklækket med en fedtbeholdning på 6o % af kropsvægen for at de ikke skulle sulte ihjel, inden de selv kunne tage næring af plankton fra havet. De lavede forsøg for at konstatere, hvor stor forbrændingen blev, hvis temperaturen steg.
Vi så billeder af og hørte om narhvaler og forskningen omkring den måde de afgav lyde på. Af tonearten kunne man bestemme dyrets størrelse og forskningen konkludere, at de afgav lyden via reflektorer, der afhængig af dyrets størrelse var placeret i forskellig afstand.
Vi så eksempler på, hvordan hvaler under fangst af bl.a. ammassatter lavede luftbobler i vandet rundt omkring en ammassat flok, således at de samlede sig, så hvalen blot kunne åbne gabet og få hele flokken ned i bugen på l gang.
En helt igennem ganske spændende aften.
Er I nu sikre på at oprettelsesåret er 1903?
SvarSletHvor har I det fra?
Mvh.
P.PORSILD.