Januar!

Januar går på hæld!
Nu efter godt 3 uger er vi begyndt at føle os lidt mere hjemme. Vi er begyndt at genkende ansigter og kan sætte navne på en del af byens beboer, men hvor grønlænder dog ligner hinanden.
Det er en helt anden by og helt andre mennesker end på Østkysten.
Der er meget mere styr på alt, og rent politimæssig er det også helt andre opgaver. Ikke de store og drabelige ting.
Måske kan det sammenlignes lidt med, hvis en politimand flytter fra København til Vestjylland.
Selv om der er mange barske ting i Østgrønland, ja, så har vi nok tabt vores hjerte der.
Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig flot og dejligt sted vi er kommet til, og vi tror helt sikkert, at vi får nogle gode måneder her.
Der er ikke ret mange dansker i byen, og mange af dem, er her kun i nogle få måneder. Byens læge og hans kone som er sygeplejerske er dansker, de har været i byen 3 måneder de sidste 4 vinter.
Jeg er kommet med i en strikke/syklub hver torsdag aften. Jeg var af sted første gang torsdag i sidste uge. Vi var denne aften 10 deltager 4 dansker, 5 grønlænder og en enkelt finne. Strikke/syklubben bliver holdt på skift hjemme hos deltagerne, rigtig godt, så kommer vi jo også rundt og ser grønlandske hjem.

Vi er også begyndt at spille badminton, det er ok med Poul som modspiller, men jeg savner nu lidt mit gamle hold.

I sidste uge havde vi besøg af Lille Stine. Hendes far Morten var betjent her på stedet indtil sidste sommer. De er nu flyttet til Danmark, men Stine er med sin far heroppe på besøg. Stine blev født i Tasiilaq for to år siden. Hendes mor var meget ung, og gav sin nyfødte datter til det danske par. Vi var i Tasiilaq, da Morten og Mette kom til Tasiilaq for at være med til fødslen, og derefter fik udleveret den lille nyfødte pige.

Poul tog i mandags til Ilulissat for at stå i lære hos stationsledere der. Han kommer først tilbage næste mandag.
Så jeg tænkte: Nu bliver jeg vist ”Palle alene i Verden”.
Så galt er det nu ikke gået:
Stine og hendes far er stadig i byen, og besøger mig jævnligt. Stine følte sig meget hurtigt hjemme hos os, så nu hvor jeg er alene, kan jeg jo passende være lidt barnepige så farmand kan komme lidt rundt til venner og bekendte. Sidste nat sov hun her hos mig, det var rigtig hyggeligt. Mange dage bliver Stine passet hos hendes gamle dagplejemor, så har jeg sammen med hendes far Morten været nogle fine ture i fjeldet. Det har været rigtig godt, han kender jo stedet, har boet her i 3 år.

Det er helt utroligt som dagene hurtigt bliver længere. I dag nåede solen til taget på vores hus, så nu varer det ikke længe inden den kikker ind til os.
Solen er nu på himlen ca. 4 1/2 time.