Isbjerge og Krabbeklør!

Er lige kommet hjem fra vores første tur på isen.
I dag skulle det være. Nu har vi i lang tid set folk gå og køre med snescooter på isen, altså måtte vi også prøve. Det er helt specielt, at gå på isen og komme så tæt på de tilfrossede isbjerge. Vi var også i land et par steder, men da skal man passe lidt på, der kan godt være revner og åben vand ved kanten. Vi er godt hjemme igen, og en stor oplevelse rigere.

Vi har det rigtig godt og møder hver dag, nye og spændene ting. Vi har lært nogle søde mennesker at kende, både grønlænder og dansker. Tiden går bare så hurtig, inden vi tænker os om skal vi hjem.
Det må nu godt vente lidt endnu, der er mange ting vi gerne vil opleve inden.
Sidst jeg skrev, var Poul i Ilullisat, for om muligt at blive lidt klogere, og det mener han bestemt han er blevet, så det er jo fint.
Min uge alene gik over alt forventning, jeg var inviteret til spisning hele 3 gange i løbet af ugen. Så havde jeg jo også lille Stine på besøg, og havde flere skønne ture i fjeldet med hendes far, så det var alt sammen godt nok.
Som Poul skriver i sit indlæg, fik vi en beboere mere i huset medens han var væk.
Arresten er bygget sammen med vores hus, og er dørene ikke låst kan man gå direkte ind til os. Selvfølgelig er dørene låst, men alligevel var det lidt mærkeligt. Nå, men det gik ok. og Poul er hjemme igen.
Manden sidder stadig i arresten og venter på sin dom. Selv om manden bestemt selv er skyld i, at han sidder hvor han sidder, kan jeg godt have lidt ondt af ham, så af og til sender jeg Poul ind til ham med lidt kaffe og hjemmebag.
Som jeg vist har skrevet, er der ikke mange dansker i byen, men sygehuset har en del dansk personale. De fleste er her kun i kort tid, måske kun 2 måneder. Når jeg kommer tilbage fra min tur til Danmark er alle næsten udskiftet. Jeg forstår godt, hvis det kan være frustrerende for de fastboende. Det skal så siges, at mange har været her flere gange, de vender tilbage i nye vikariater.
I aftes var vi 11 dansker og 1 grønlænder ude og spise krabbeklør på byens eneste spisested. Det var vældig hyggeligt, vi fik de hele krabbeklør ind på bordet sammen med store skylleskåle, og så kunne vi bare gå i gang. Det smagte rigtig godt, men vi måtte arbejde for føden.
Måske er der ikke forår her, men vi nyder at dagene hurtig bliver længere. I dag står solen op kl. 9,04 og går ned kl. 16,33.
Den sidste uge har der kun været -4 til -8 gr. Nu ser det ud til, at vi igen skal have det koldt.
Det er efterhånden længe siden der er kommet nyt sne, Sneen er lidt hård og iset, så vi ønsker os nyt sne.

Min ferie i Danmark bliver allerede fra 14. april denne gang. Grunden er, at vi i år har 40 års jubilæum på HUH, og jeg gerne vil med til elevstævnet den 18-19 april.
Carsten skriver speciale, og skal aflevere opgave om 14 dage. Han er så kandidat i statskundskab. Desværre kan vi ikke være med til at fejre ham på nært hold.

Arktisk Station

Arktisk Station har en helt fantastisk placering uden for byen med frit udsyn til Diskobugten - isbjergene.
Stationen blev oprettet i 1903 som en naturvidenskabelig forsøgsstation og placeringen her på Disko øen er ikke tilfældig.
Her er en helt unik undergrund - termisk på visse steder med varme kilder – vulkanske basaltfjelde og en fauna, som er ganske unik for arktiske egne.
Samtidig rummer havet hvaler – isbjerge, som gør stedet ganske velegnet til videnskabelig forskning. Dette havde grundlæggerne Porsild og hustru set som et unikt sted for videnskabelige arktisk forskning.
Arktisk Station er i 1953 overtaget af Københavns Universitet og drives fortsat som en base for videnskabelig forskning.
Der er ansat en leder af stedet, og stationen kan rumme op til 26 forskere/studerende af gangen. Lederen er ansat for en periode på 4 år , og der veksles bevidst mellem ledere, der har botanik og biologi som speciale.

Der er netop ankommet nye phd stipendiater, og i fredags den 14/2 blev vi inviteret ud på stationen for at høre, hvad man der p.t. særligt undersøger.

Stedets leder p.t. er havbiolog og forsker i Grønlandshvalen. Hun havde bl.a. optaget lyd fra Grønlandshvalen og kunne fortælle, at de sang en forskellig sang for hvert år. Hun havde lydprøver for de sidste 4 år og man kunne tydeligt høre forskellene fra år til år.

En person, der mestrede det at mærke hvalerne med gps sendere fortalte om, hvordan han gjorde, og hvilke konklusioner de kunne drage af de indsamlede data.
2 piger forskede i vandlopper og præsenterede 3 forskellige arter, som lever her i de arktiske egne. De viste, hvordan de blev udklækket med en fedtbeholdning på 6o % af kropsvægen for at de ikke skulle sulte ihjel, inden de selv kunne tage næring af plankton fra havet. De lavede forsøg for at konstatere, hvor stor forbrændingen blev, hvis temperaturen steg.

Vi så billeder af og hørte om narhvaler og forskningen omkring den måde de afgav lyde på. Af tonearten kunne man bestemme dyrets størrelse og forskningen konkludere, at de afgav lyden via reflektorer, der afhængig af dyrets størrelse var placeret i forskellig afstand.

Vi så eksempler på, hvordan hvaler under fangst af bl.a. ammassatter lavede luftbobler i vandet rundt omkring en ammassat flok, således at de samlede sig, så hvalen blot kunne åbne gabet og få hele flokken ned i bugen på l gang.

En helt igennem ganske spændende aften.

Politiet i Qeqertarsuaq

Så må det vidst være min tur til at fortælle lidt om hverdagen hos politiet i Qeqertarsuaq. Politiet her er normeret med 2 politifolk, hvoraf den ene var grønlænder og en kontordame på halv tid. Det vidste jeg godt , da jeg sagde ja til at fungere som stationsleder i min assistanceperiode på 7½ md.
Inden jeg nåede helt herop, var den grønlandske kollega udskiftet med en dansker, der havde været her i 2 mdr. Den faste kontordame havde sagt op, og der var kun l ansøger til jobbet.
Vi skulle derfor starte helt fra bunden med at lære sagsgangene, og det tager rigtig lang tid, når der ikke er en person, man lige kan spørge om ” hvordan man plejer at gøre det”.
Ansøgeren til kontorjobbet var dobbeltsproget, men uden nogen form for kontorerfaring. Jeg klagede min nød til PM i Nuuk især over, at ingen her kunne tale grønlandsk. Det var uholdbart. Enden af snakken blev, at jeg skulle ansætte den dobbeltsprogede . En kontordame fra nabodistriktet ville komme for at lære hende det helt elementære. Jeg kunne komme ind til Jakobshavn 1 uge, for at se, hvordan sagsgangene der laves.
Jeg fløj til Jakobshavn og var der en uge, hvor jeg lærte rigtig meget. Den sidste lørdag havde vi forsøg på manddrab på Diskoøen. Personen skulle tilbageholdes ” varetægtsfængsles”, og det skulle ske ved dommeren i Jakobshavn. Derfor mødte jeg op i kredsretten der, medens den tilbageholdte sad ved kollegaen på Diskoøen med telefonforbindelse til retten. Han blev tilbageholdt i 2o dage, og det betød så, at vi udover meget at lave med sagen også havde en pensionær på fuld kost i detentionen.
Inden jeg nåede hjem til Disko øen om mandagen, skød den grønlandske kollega i Christianshåb mod en drabsmand der. Da han var alene i Christianshåb fløj 6 mand fra Jakobshavn til Christianshåb . De 2 for at tage den sårede gerningsmand med retur, medens den ene skulle passe byen medens de 3 øvrige skulle undersøge, hvad der egentlig var sket. Imedens skulle jeg så assistere den eneste tilbageværende politimand i Jakobshavn.
Jeg nåede hjem om mandagen og siden har vi haft travlt – dels med at gøre sagen færdig – dels med at passe butikken. Vi har jo i sagens natur hjemmevagt hver anden dag og hver anden weekend fra vi går hjem kl. 16 til næste morgen. Heldigvis er det sjældent, at nogen ringer på vagterne.
Nu går arbejdet meget lettere. Den tilbageholdte skal for dommeren på fredag, og han kan nok imødese en længere straf. Næste mandag har vi bestilt billetter, så han kan fortsætte afsoningen i en anstalt ” fængsel” i Jakobshavn.
Så lysner hverdagen lidt, til det næste sker.
Hverdagen er broget og mangfoldig med megen statistik, da politiet her i Grønland skal sammenlægges lidt på samme måde, som det er sket i Danmark. Jeg er heldigvis væk, når det skal løbe af stablen l. jan. 2010, for det kommer sikkert heller ikke til at gå stille af her i Grønland.
Det er rigtig dejligt at bo på selve politistationen især nu, hvor vi har en indsat , der skal tilses på alle tider af døgnet.
Der er stort set ingen ulemper forbundet med at bo så tæt på arbejdet. Det skulle da lige være, at jeg får for lidt motion på vej til arbejdet. Det kompenserer jeg så for, når jeg har fri.