I dag sluttede bjørnejagten. Kl. 8,45 blev bjørnen skudt af fangerne John Mølgaard og Johannes Mølgaard.
Torsdag i sidste uge var der friske isbjørnespor ved naturhavnen – og jagten gik ind.
Var det et enkelt besøg af en bjørn, der lige var kommet forbi på isen? Eller var bjørnen stadig i nærheden? Spørgsmålene var mange, og mange historier gik byen rundt.
Fredag morgen var budskabet, at nu var bamsefar igen set i nærheden af byen. Lørdag skete der ikke rigtig noget,men søndag var mange blevet så modige, at de uden skydevåben bevægede sig til naturhavnen for at se på bjørnespor.
Rygterne gik dog stadig i byen, og mange ville ikke gå uden for byen - og slet ikke ud på isen.
Så i dag til morgen var der igen gang i kamikposten. Politiet fik besked, at nu var bjørnen meget tæt på, og 2 fangere med hundeslæde var på vej ud for at skyde den.
Sammen med politiet og mange andre kravlede jeg op på det nærmeste udkigssted for at følge slagets gang på afstand.
Bjørnen kravlede på et tidspunkt op på et isbjerg , og det var dumt, for her kunne fangerne komme på nær hold, og bamsefar blev skudt.
Bjørne blev på hundeslæde transporteret ind til byen. Det sidste stykke fulgt af flere og flere tilskuere.
Fangerne blev modtaget som helte med hurraråb og håndtryk.
Uden for den ene fangers hus blev bjørnen flænset og parteret i overværelse af rigtig mange mennesker.
Jo, det har været en begivenhedsrig dag – og mon ikke vi nu igen kan færdes roligt også ude på isen.

skrevet 10.3.09 kl.15,00 af Lillian
Ingen kommentarer:
Send en kommentar