Januar!

Januar går på hæld!
Nu efter godt 3 uger er vi begyndt at føle os lidt mere hjemme. Vi er begyndt at genkende ansigter og kan sætte navne på en del af byens beboer, men hvor grønlænder dog ligner hinanden.
Det er en helt anden by og helt andre mennesker end på Østkysten.
Der er meget mere styr på alt, og rent politimæssig er det også helt andre opgaver. Ikke de store og drabelige ting.
Måske kan det sammenlignes lidt med, hvis en politimand flytter fra København til Vestjylland.
Selv om der er mange barske ting i Østgrønland, ja, så har vi nok tabt vores hjerte der.
Der er ingen tvivl om, at det er en rigtig flot og dejligt sted vi er kommet til, og vi tror helt sikkert, at vi får nogle gode måneder her.
Der er ikke ret mange dansker i byen, og mange af dem, er her kun i nogle få måneder. Byens læge og hans kone som er sygeplejerske er dansker, de har været i byen 3 måneder de sidste 4 vinter.
Jeg er kommet med i en strikke/syklub hver torsdag aften. Jeg var af sted første gang torsdag i sidste uge. Vi var denne aften 10 deltager 4 dansker, 5 grønlænder og en enkelt finne. Strikke/syklubben bliver holdt på skift hjemme hos deltagerne, rigtig godt, så kommer vi jo også rundt og ser grønlandske hjem.

Vi er også begyndt at spille badminton, det er ok med Poul som modspiller, men jeg savner nu lidt mit gamle hold.

I sidste uge havde vi besøg af Lille Stine. Hendes far Morten var betjent her på stedet indtil sidste sommer. De er nu flyttet til Danmark, men Stine er med sin far heroppe på besøg. Stine blev født i Tasiilaq for to år siden. Hendes mor var meget ung, og gav sin nyfødte datter til det danske par. Vi var i Tasiilaq, da Morten og Mette kom til Tasiilaq for at være med til fødslen, og derefter fik udleveret den lille nyfødte pige.

Poul tog i mandags til Ilulissat for at stå i lære hos stationsledere der. Han kommer først tilbage næste mandag.
Så jeg tænkte: Nu bliver jeg vist ”Palle alene i Verden”.
Så galt er det nu ikke gået:
Stine og hendes far er stadig i byen, og besøger mig jævnligt. Stine følte sig meget hurtigt hjemme hos os, så nu hvor jeg er alene, kan jeg jo passende være lidt barnepige så farmand kan komme lidt rundt til venner og bekendte. Sidste nat sov hun her hos mig, det var rigtig hyggeligt. Mange dage bliver Stine passet hos hendes gamle dagplejemor, så har jeg sammen med hendes far Morten været nogle fine ture i fjeldet. Det har været rigtig godt, han kender jo stedet, har boet her i 3 år.

Det er helt utroligt som dagene hurtigt bliver længere. I dag nåede solen til taget på vores hus, så nu varer det ikke længe inden den kikker ind til os.
Solen er nu på himlen ca. 4 1/2 time.

Så kom solen 15.01.09

Tiden går, vi er nu godt i gang med anden uge her, og vi går mod lysere tider – dejligt
Den første tid for mig er brugt til at komme i orden i lejligheden og i de få lyse timer se lidt på byen, blive klogere på hvad der sker, hvis der sker noget.
Ja, hvor går man hen, jeg har forsøgt lidt af hvert:

Biblioteket: Seddel på døren lukket hele januar måned på grund af personalemangel
Kirken: Ingen gudstjeneste i søndags, ingen tavle med oplysninger (Rygter siger at præsten er suspenderet)
Museum: Lukket til engang i februar på grund af ombygning.
Hallen: Hurra ved tredje forsøg fik vi aftalt, at vi kunne starte med badminton på søndag.

Poul slider for at sætte sig ind i det politimæssig, det er vist ikke lige nemt. De er kun to danske politifolk, så sproget er et stort problem. Deres kontordame/tolk var lige rejst da vi kom. De har nu fået ansat en hel ung pige. Hun har ikke spor kendskab til det kontormæssig, men hun er tosproget, så de har fået en tolk.

Og så kom solen:
Egentlig skulle den kunne ses første gang i tirsdags, men vejret har først tilladt os at se den i dag. Den var fremme omkring 1 time, og det var pludselige et helt nyt landskab vi så – jo vi går mod lysere tider.
Jeg havde mine ski på for første gang, og det gik rimeligt, men det var koldt -18 grader og så lidt vind, så efter knap to timer var det godt at komme ind i varmen.
Havnen er først nu ved at fryse rigtig til. Folk har travl med at slæbe deres joller ud til iskanten uden for havnen, så de kan fortsætte deres fiskeri – uh det må være koldt.

Skrevet 15.01.09

Ankomst til Godhavn

Søndag den 4. januar var dagen, hvor vi skulle sige farvel til børn, venner og vores hus. Verner kørte os til Skive banegård, hvor vi tog toget til København. På banegården i Århus, var alle 3 sønner mødt op for at sige farvel.
Efter en overnatningen på hotel i Københavns lufthavn, tjekkede vi ind tidligt mandag morgen,
Turen herop gik helt efter planen. Vejret var perfekt, og vi fik en rigtig flot tur. Vi blev hentet i lufthavnen af Pouls nye kollega, og så var det jo spændene at se vores nye hjem.

Vi skulle bo i en lejlighed, der ligger i samme hus som politistationen. Lejligheden var ikke helt ukendt for os, faktisk havde vi boet en uge i lejligheden i 2002, men det var jo længe siden, og der var købt nye møbler m.v. Vi har nu fået vores flyttekasser pakket ud, og sat lidt personligt præg her og der. Jo vi har faktisk fået det ret så hyggeligt.

Nu skal jeg/vi så til at udforske byen og de omliggende fjelde. Julepynten bliver først taget ned efter 6. januar, så vi nåede at se de mange julepyntet huse. Selv om vi ikke ser solen p.t. er det dog ikke mørkt hele døgnet. Hvis vejret er klart, er der rimeligt lyst fra 11,00 til 14,00. Stedet her kan slet ikke sammenlignes med Tasiilaq. Ingen fulde personer i byen og ingen der står rundt i byen og drikker. Poul har endnu ikke haft udkald på sine hjemmevagter.

Vandet omkring øen er endnu ikke frosset til, så der er stadig gang i fiskeriet. I denne uge er der skudt 7 narhvaler. 5 i mandags og 2 i går. I går var kl.15,30 og meget mørkt da fiskerne kom hjem med hvalerne. De skulle nu parteres, og det skete på havnen med lys fra pandelygter, lommelygter og snescooter.
skrevet 09.01.09